Naar-taenderne-falder-ud-paa-mor-og-farGod mundhygiejne er den vigtigste faktor, hvis svækkede ældre borgere skal undgå, at deres tænder falder ud. Det er svært at tro, at “bare fordi” der ikke har været ordentlig mundpleje i en kort periode, kan det gå så alt. Men faktum er, at et tandsæt, der ikke er blevet plejet i en periode på bare 6 måneder, ofte har uoprettelige skader.

Når borgeren taber de naturlige tænder pga. dårlig mundhygiejne, kan det medføre at delproteser heller ikke kan sidde fast længere. Og det er en stor gene for borgeren. Grunden er for det meste, at borgeren ikke har kunnet varetage sin egen tandpleje ordentligt, eller at plejepersonalet ikke har været opmærksom på, at borgeren skulle have hjælp til den daglige tandpleje.

Svært at reparere
Et tandsæt med mange reparationer, som har været udsat for utilstrækkelig mundhygiejne i en længere periode er ofte svært at reparere. Tænderne kan simpelthen ikke holde til de mange reparationer – og ofte gør betændelse i munden behandlingen endnu mere vanskelig. Flere beboere har desuden et stort medicinindtag, som kan give mundtørhed, og det bidrager desværre også til mundens og tandsættets dårlige tilstand.

Hvis beboeren også er demenspræget og fysisk svækket (det er flertallet af plejecenterbeboere i dag), bliver det først rigtig svært. Den svækkede borger kan have svært ved at komme på en klinik for at få udført behandlingen, og hvis borgeren er meget demenspræget, kan det være meget svært at samarbejde omkring behandlingen.

God mundhygiejne er derfor den vigtigste faktor, hvis man vil undgå store behandlinger – og undgå at mor og far får rokketænder igen.

Læs hele omsorgstandpleje.orgs nyhedsbreve 1, 2015 her.