Få flere kompetencer i daglig tandpleje

13 april, 2015

Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+Email this to someone

Medarbejderne i plejeområdet har ofte forskellige baggrunde. Derfor er der også mange forskellige måder at løfte kompetenceniveauet på: Fx ved e-learningskurser, traditionelle kursusforløb, instruktionsark til her-og-nu opfriskning af viden og selvfølgelig pjecer og foredrag. Og så er der også flere omfattende mundplejeprogrammer og egentlige tandplejeprojekter.

Foregangskommuner
Lige nu er mange kommuner på forskellige måder i gang med at sætte fokus på de ældre borgeres behov for tandpleje og samtidig tilføre plejepersonalet flere og nye kompetencer. Mest ’fremtidssikret’ er nok Favrskov Kommunes flerårige tandplejeprojekt for ældre borgere. Favrskov har fokus på plejepersonalets viden, motivation og kompetencer. Der er også række andre kommuner, der arbejder med dette område. Københavns Kommune har udviklet mundplejeprogrammet Shared Oral Care (S.O.C.), der fokuserer på at tilføre plejepersonalet viden om og færdigheder i daglig mundpleje. Flere og flere kommuner melder sig desuden som foregangskommuner med hensyn til efteruddannelse af personalet og undersøgelse af de ældres tandsundhed.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad der findes af kompetenceudvikling og materialer indenfor daglig tandpleje, eller hvis du vil vide mere om, hvad man gør rundt om i landet, så er du velkommen til at kontakte info@tandplejeinformation.dk.


Denne artikel var med i Nyhedsbrev 3, 2015, 2. årg. Læs hele nyhedsbrevet ved at klikke her.

Læs alle vores tidligere nyhedsbreve her