Hvordan får ældre hjælp til at børste tænder?

25 september, 2015

Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+Email this to someone

Spørgsmål:

Kære Omsorgtandpleje…

Hvordan får ældre borgere hjælp til tandpleje, når de ikke længere selv kan børste tænder, eller kan gå til tandlæge.

Er det muligt at få tilskud til tandlægeregningen, og samtidig på en tandlæge ud i hjemmet?

Mvh

Bent
Pensioneret skolelærer i Skive

Svar:

Kære Bent

Hvis en borger er gammel og ikke længere selv kan komme til tandlæge, så er det muligt at blive tilmeldt omsorgstandplejen. Det er et kommunalt tilbud, hvor den ældre får hjælp tilskud til tandlægeregningen – og hvor tandlæger og tandplejere ca. en gang hver 6. måned kommer på besøg i hjemmet og giver tandeftersyn og mindre behandlinger. Det er muligt at blive tilmeldt omsorgstandplejen ved at kontakte omsorgstandplejen i den kommune, hvor du bor. På omsorgstandpleje.org kan du finde kontaktoplysninger og oplysninger om tilmelding hos de kommer, som er tilmeldt denne fælleskommunale hjemmeside. Hvis du bor i en kommune, der ikke er en del af omsorstandpleje.org, så send en mail til brevkasse@omsorgstandpleje.org, så vil vi formidle kontakten til din kommune.

Hvis en borger ikke selv kan tage sig af den daglige tandpleje, så er det vigtigt at hjemmehjælpen eller plejepersonalet får besked på, at de skal børste den ældres tænder morgen og aften. Og det er vigtigt at den ældre borgers protese (hvis han/hun har sådan en) bliver tage ud hver dag og renset. Det er også muligt for pårørende til den ældre borgere at tage kurser i, hvordan de hjælper med den daglige tandpleje. Kontakt Tandplejeinformation på info@tandplejeinformation.dk, hvis du vil høre mere om sådanne kurser. Læs mere om, hvordan du yder forbyggende tandpleje på seniortandpleje.org

Håber, det var svar nok. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen på brevkasse@omsorgstandpleje.org 

De bedste hilsner

Lise Dalmeijer

Daglig leder

Tandplejeinformation