Er det farligt at have sølvfyldninger

19 september, 2016

Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+Email this to someone

Spørgsmål

Hej Johan

Jeg vil gerne høre om hvordan en udskiftning af sølvplomber foregår? Sådan så det er hensigtsmæssigt for helbreddet?
Hvordan foregår det i klinikker ? Noget jeg skal være opmærksom på?
Jeg har to sølvfyldinger, som jeg tror har givet revner, og derfor har jeg lettere forbigående smerter i begge tænder .
Tror du sådan en tand skal rodbehandles?

Mvh

Den bekymrede pige


Svar

Kære Den bekymrede pige

Den nøjagtige måde hvorpå man udskifter sølvfyldninger, kan variere lidt. Ofte vil det foregå på den måde, at den gamle sølvfyldning fjernes med et bor. Hvis der er caries (altså hul i tanden), under den gamle fyldning, fjernes dette. Alt efter hvor tæt fyldningen er på tandens nerve, vælges der måske en bunddækning. Nogle tandlæger vælger at bruge forskellige plastmaterialer og cementer i samme fyldning, andre bruger kun en slags. Valg og metode, afhænger af de aktuelle forhold omkring tanden og er altid en individuel vurdering.

Hvis der er revner i en fyldning, bør den selvfølgelig udskiftes/repareres. Men der er absolut ingen grund til at udskifte gamle sølvfyldninger med plast, hvis de ikke fejler noget, og du ikke har nogle gener. Der er ingen helbredsmæssig risiko ved at have sølvfyldninger i munden og det er heller ikke farligt at få skiftet sine fyldninger. Det kan være farligt for klinikassistenter og tandlæger, hvis de ikke håndterer materialerne ordentligt, men ikke for dig som patient.

Hvorvidt en tand skal rodbehandles, kan jeg ikke afgøre, da der skal røntgenbilleder og en undersøgelse til for at afgøre dette. Har du gener fra nogle af dine tænder, skal dette selvfølgelig undersøges på en tandklinik.

VH

Johan Poulsen
Tandplejer

Se flere spørgsmål og svar i brevkassen