Forebyggelse

Ældres behov for tandpleje.

Ældres behov for tandpleje

De ældre borgere skal også have ordentlig tandpleje. Vi kan ikke være andet bekendt. Ordentlig tandpleje til ældre redder liv og sparer penge.

Der er samlet set et stigende behov for tandpleje til ældre. Andelen af ældre er stigende samtidig med, at deres gennemsnitslevetid stiger. Bedre socialøkonomiske forhold har også medført, at flere og flere beholder deres naturlige tænder.

 

God mundhygiejne kan redde liv

Den nyeste forskning viser en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og en række – ofte livstruende – almensygdomme som fx lungebetændelse og hjerte-kar-sygdomme. Vores mund er fyldt med bakterier, som holdes i skak af god mundhygiejne med tandbørste og tandtråd.

Bakterier fra munden kan bl.a. trænge ind i kroppen via beskadiget tandkød (tandkødsbetændelse, paradontose) og kan være med til at fremme eller forstærke sygdommene. Lider man af dysfagi (fejlsynkning) er der også risiko for at få eller forstærke en eksisterende lungebetændelse, hvis man samtidig har dårlig mundhygiejne.

 

Et godt liv med kontakt til andre

Sunde tænder er også en væsentlig forudsætning for god livskvalitet. At kunne tygge sin mad uden besvær og smerter er nødvendigt for at spise sundt og få den mad, man bedst kan lide. Der er også et socialt aspekt tandpleje. Vi vil alle gerne kunne smile til familie og venner uden at skulle tænke på, hvordan tandsættet ser ud.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Brevkasse

‘Spørg Johan’ og få svar.