Specialtandpleje

Egenbetaling og tilskud.

Egenbetaling og tilskud

Egenbetaling
Der er en egenbetaling for borgeren på max. kr. 1.975,- pr. år (2019) at være tilmeldt specialtandplejen. Egenbetalingen pristalsreguleres hvert år.

Borgere, der er tilmeldt ordningen, skal betale egenbetalingen men skal ikke der udover betale for selve tandbehandlingen. Borgeren skal som hovedregel selv betale for transport/forflytning til/fra tandklinikken.

Egenbetalingen trækkes som regel over borgerens pension (via Udbetaling Danmark) – antallet af betalinger (fx pr. måned eller pr. halvår) varierer fra kommune til kommune.

Tilskud fra Danske Regioner (‘sygesikringen’)
Hvis en borger er tilmeldt specialtandplejeordningen, kan han/hun ikke samtidig modtage tilskud til tandbehandling fra Danske Regioner (‘sygesikringen’). Det er frivilligt at være med i specialtandplejeordningen, og man kan til hver en tid melde sig ud.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Brevkasse

‘Spørg Johan’ og få svar.