Spørgsmål:
Kan man frit vælge egen tandlæge, når man er tilmeldt omsorgstandplejen?
Anders Gurregaard
Svar:
Kære Anders,
Patienter, der får tilbudt omsorgstandpleje på kommunal klinik, har hidtil efter sundhedsloven haft ret til frit at vælge behandler, dvs. ret til med samme tilskud i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker.
Denne valgmulighed bortfalder også for omsorgstandplejepatienters vedkommende ved årsskiftet 2012 / 2013, dog således at patienter, som ved den ændrede lovs ikrafttræden modtager behandlende tandpleje i privat praksis efter eget valg, bevarer denne ret, indtil behandlingen er afsluttet.
Med venlig hilsen,
Axel Tulinius,
Tandlæge MPH.