Kender du situationen, hvor du – på trods af et godt samarbejde med personalet i Omsorgs- og Specialtandplejen omkring de borgere du hjælper – har problemer med at yde den bedste mulige hjælp med en god mundhygiejne?
Oftest vil Omsorgs- og Specialtandplejen instruere i konkrete børste-teknikker, der kan tilgodese den enkelte borger, og derved anbefale specifikke redskaber eller produkter. Det kan være redskaber, der er særlig ergonomiske for udfordrede borgere, være hjælpemidler til borgen og dig som hjælper eller være produkter til mundhulen, proteser eller lign.
På trods af at du meget gerne vil yde en god hjælp, kan du ofte have meget svært ved at få fat i de anbefalede produkter i den normale detailhandel eller indkøbsordning; selv på mange apoteker er det ofte svært at finde det produkt, du har brug for – det produkt, som det tandplejefaglige personale har anbefalet.
Vi er i Tandplejeinformation for nylig blevet gjort opmærksom på et dansk website, hvor mange af de anbefalede produkter kan bestilles. TandHjaelpen.dk er et website, der forhandler et bredt og dybt sortiment af dentale produkter. Teamet bag TandHjaelpen.dk har selv erfaring fra Omsorgs- og Specialtandplejen, og de kan derfor også yde en god vejledning omkring produkterne. TandHjælpen.dk tilbyder desuden i Aalborg nærområde at komme ud på institutioner og præsentere deres produkter eller en god personlig vejledning pr. telefon.
Hvis du er ansat på et plejecenter, kan du være begrænset til at bestille ganske få steder, på indkøbscentraler m.m eller apotek. Varerne er ofte svære at få fat på ad den vej, og de er ofte ganske dyre. Det er muligt at handle med TandHjaelpen.dk via EAN-nr. igennem organisationen eller handle som privatperson og derved bede pårørende om hjælp til at bestille produkterne. Vi forestiller os, at de fleste pårørende gerne vil hjælpe, når de ser at deres familiemedlem derved får den bedst mulige hjælp.
Vi plejer ikke at ”reklamere” for private virksomheder, men i dette tilfælde gør vi gerne en undtagelse. Kig ind og lad dig inspirere på TandHjælpens flotte hjemmeside.
Kilde: Tandplejeinformation