Har du ikke allerede gået spørgsmålene igennem, kan du finde quizzen her
Her finder du svarene med uddybende bonusinfo. Hvis du har lyst til yderligere fordybelse, har du mulighed for det ved at klikke på linkene.
1.
Tandbørsten er en gammel opfindelse, men hvor tror du, tandbørsten første gang bliver sat i masseproduktion?
Svar: USA
Bonusinfo: Instrumenter til mundhygiejne har været brugt i mange år. Dette er blevet bekræftet ved forskellige udgravninger udført over hele verden, hvor man har fundet tyggepinde, træ-kviste, fuglefjer, dyreknogler og hulepindsvins fjerposer. Den ældste tandbørste, man har fundet, er fra 3000 f.Kr., hvor man tyggede på en pind, der bestod af en kvist med en flosset ende. Det første patent på en tandbørste blev udstedt til H.N. Wadsworth i 1857 i USA, men masseproduktion af tandbørster startede først i 1885. Tandbørsterne var designet med et håndtag af dyreknogle med huller til børster, der var af sibiriske vildsvinehår. Børstehår fra vildsvin var dog ikke et ideelt materiale, fordi de holdt for godt på bakterierne, hvis børsterne ikke fik lov til at tørre helt. Og i øvrigt faldt børstehårene ofte af. Begrebet ”rengøring af tænder” blev dog meget populært i USA, fordi de amerikanske soldater lærte i hæren, at de skulle rengøre tænderne. Og den praksis tog soldaterne med sig hjem til deres familier efter Anden Verdenskrigs afslutning.
Læs mere på Artico Dore her
2.
Mange sportsfolk på eliteplan vil oftere være i en risikogruppe for at få syreskader på deres tænder. Hvorfor tror du?
Svar: Fordi deres mundhule udtørrer ved anstrengelser, og fordi de ofte drikker syreholdige drikke.
Bonusinfo: Årsagen til sports-relateret dårlig ånde findes i selve udøvelsen. Når kroppen aktiveres skal musklernes have mere ilt, og det er derfor kun naturligt, at man åbner munden og får stønnet og prustet godt igennem under almindelige sportsaktiviteter – og netop her findes roden til ånde-problemet. Når man er forpustet, trækker man vejret tungt og hurtigt igennem munden, hvilket leder til en tør mund. Spyt er en yderst vigtigt del af en almen, sund mundhygiejne, da det er med til at holde mundens overflade fugtig, og vasker/bekæmper bakterier på tænder, tunge og tandkød. Når man som sportsudøver får en tør mund, udsætter man derfor væv og tænder for et miljø, der ikke blot udtørrer vævet og leder til dårlig lugt ad denne vej, men som også fordrer et godt miljø for de hurtigt-reagerende bakterier, der ligeledes leder til dårlig ånde. Dette er også grunden til, at mange patienter, som får medicin, får bivirkninger der hindrer optimal spytproduktion, og derfor kan lide af dårlig ånde.
Læs mere på Træning og aktivering her
3.
Hvilken varegruppe, tror du, er mest skadelig for dit tandsæt?
Svar: Vingummi.
Bonusinfo: En god tommelfingerregel er, at jo længere slikket varer i munden, og jo mere det klistrer, jo værre er det for tænderne. Det handler om, at der er sukker og syre i slikket. Det ene kan give huller, og det andet ætse-skader. Vingummi for eksempel sætter sig på tænderne, og jo længere tid noget sidder på tænderne, jo længere tid bliver syren frigivet og kan ætse. Så sure vingummier og sure bolsjer er noget rigtig skidt for tænderne, men det er dog ikke kun det sure slik, der er et problem.
Læs mere på TV2/Mad her
4.
Hvor mange danskere, tror du, lider af tandlægeskræk?
Svar: Ca. hver tredje, faktisk lidt over.
Bonusinfo: Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er faktisk et dårligt navn, for det er ikke tandlægen, man er bange for, men undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen. Er angsten så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi. Cirka 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi, og cirka 30 % er nervøse og bange eller har en mild angst for tandbehandling. Det giver samlet ca. 40 % af befolkningen, og derved lider over hver tredje dansker af tandlægeskræk.
Læs mere på Tandlægeforeningens hjemmeside her
5.
Undersøgelser viser, at din hårfarve kan være afgørende for, om du lider af tandlægeskræk. Hvilken hårfarve, tror du, lider mest af tandlægeskræk?
Svar: Personer med rød hårfarve.
Bonusinfo: Flere tidligere undersøgelser har vist, at personer med rødt hår har en lavere smertetærskel end andre. En undersøgelse fra 2004 viste således, at rødhårede skal bruge mere bedøvelsesmiddel hos tandlægen for at holde smerten fra døren. MC1R-genet er i familie med en række receptorer, som er knyttet til opfattelsen af smerte i hjernen, så det kan måske forklare sammenhængen. Desuden viste en anden undersøgelse fra 2009, at rødhårede er markant mere bange for at gå til tandlægen end andre, og at de var mere end dobbelt så tilbøjelige til helt at undgå tandlægebesøg.
Læs mere på Newsdesk her
6.
Hvor lang tid bør du bruge på din tandbørstning to gange dagligt?
Svar: 2 min.
Bonusinfo: Børn og voksne i alle aldre bør børste tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta. Brug mindst to minutter på at børste tænder hver gang. Det er vigtigt, at alle tandflader rengøres, uden at man skader tænder og tandkød. Tandbørsten er det vigtigste hjælpemiddel, men den kan ikke altid nå alle flader på en tand. Det kan derfor være nødvendigt at bruge andre hjælpemidler til at holde tænderne rene, fx tandtråd, interdental-børster (også kaldt mellemrumsbørster) eller tandstikkere. Tal med din tandlæge om, hvad der er bedst for dig.
Læs mere på Tandlægeforeningens hjemmeside her
7.
Hvordan spredes mundhulebakterier (PLAK) rundt i kroppen?
Svar: Både svar mulighed a og b, både ved dysfagi (fejlsynkning) og via små blodårer i tandkødet.
Bonusinfo: Dårlig mundhygiejne kan desuden medvirke til at udvikle hjerte- og karsygdomme. Kort beskrevet, så føres bakterier fra mundhulen rundt i blodbanen og kan medvirke til udvikling af eksempelvis blodpropper eller svagheder i blodårerne og lungebetændelse hos svage. Ved dårlig mundhygiejne er der samtidig risiko for, at svage borgere kan fejlsynke mundhulebakterier ned i lungerne og derved udvikle lungebetændelse (pneumoni).
Læs mere i et ældre nyhedsbrev her
8.
Hvad er den vigtigste indsats i forhold til at undgå sygdomsudvikling i munden og sygdomsspredning fra mundhulen til resten af kroppen?
Svar: Daglig korrekt udført tandbørstning.
Bonusinfo: Den vigtigste indsats, du kan gøre for at forebygge sygdomsudvikling både i mundhulen og i resten af kroppen, er den korrekt udførte tandbørstning to gange om dagen. En korrekt udført tandbørstning vil sige, at madrester og belægninger (dvs. plak/bakterier) fjernes mekanisk fra tænderne med en tandbørste med flourtandpasta, interdentalbørste (mellemrumsbørste) og/eller tandtråd.
Se videovejledning her
9.
Hvis du anvender en hel eller delprotese, hvor tit skal du rengøre din protese?
Svar: Både svar a og c. Efter hver måltid. To gange om dagen.
Bonusinfo: En protese er en kunstig erstatning af naturlige tænder, og mange tænker fejlagtigt, at så er en grundig rengøring ikke nødvendig. Selvom der ikke kan opstå karies (huller i tænderne) i proteserne, er en grundig rengøring lige så nødvendigt som vores børnelærdom omkring tandbørstning, da proteserne har kontakt med et evt. resttandsæt og slimhinder i mundhulen. Der kan altid opstå karies i resttandsættet, og der kan udvikles tandkødsbetændelse og/eller parodontose, hvis en plak-belagt protese er i kontakt med resttandsættet. Ligeledes er slimhinderne udsatte ved kontakt med protesen, da der kan opstå irritationer eller svampeinfektioner. Af samme årsag er det meget vigtigt, at hel- eller delproteser og mundhulen bliver skyllet efter hvert måltid.
Se videovejledning her
10.
Hvis du skal hjælpe en anden, eventuelt dit barn eller en svækket borger, med tandbørstning, hvad er så vigtigt for jer begge to?
Svar: Alle de nævnte grunde. -At det bliver en god oplevelse. -At se efter om tænderne er blevet rene. -At se efter om der er noget anderledes i mundhulen. -At du udfører opgaven, så du passer på din egen og den du hjælpers krop.
Bonusinfo: Når du hjælper en anden person med tandbørstning eller lignende, er det primære at opretholde en god mundhygiejne hos personen, men det er en opgave, som skal foretages med omsorg, respekt og omhu. Det er vigtigt, at du finder en god arbejdsstilling for dig selv og en afslappet stilling for den person, du hjælper, så oplevelsen bliver god for jer begge. Anvend de børsteteknikker, du har lært, og vurdér efterfølgende, om tænderne er blevet rene, og om der er normale forhold i mundhulen.
Læs mere her
11.
Hvordan kan du vurdere, om en anden har brug for din hjælp til mundhygiejne/tandbørstning?
Svar: Du kan se plak (hvidlig masse) ved tandkødsranden, tandkødet er rødt og bløder måske, når der børstes tænder.
Bonusinfo: Bonusinfo: De fleste ældre eller svækkede personer er ofte ikke bevidste om deres egen situation og har derfor ikke en erkendelse af, at de har mistet evnen til at holde en fornuftig mundhygiejne hos dem selv. Derfor er det vigtigt ikke at vente på, at en svækket person selv beder om hjælp, men på en kærlig måde at overtage funktionen for personen. Mange ældre har haft proteser i mange år, men nogle har kun haft proteser i få år, og det er vigtigt, at alle med proteser får forklaret om rens af daglig mundhygiejne. Du kan også med disse meget simple observationer foretage en overordnet vurdering af, om en svækket person ikke evner den daglige mundhygiejne. Hvis den svækkede person ikke evner en af disse følgende 3 opgaver – så evner de oftest heller ikke en effektiv mundhygiejne: 1. Skrive sit navn 2. Binde sit snørebånd 3. Tørre sig selv efter et toiletbesøg.
Læs mere her
12.
Hvorfor er det vigtigt at, den der ikke selv kan børste tænder dagligt, får hjælp til mundpleje?
Svar: Alle de nævnte grunde. -Fordi svækkede personer som følge af ringe mundhygiejne, kan risikere at udvikle livstruende sygdomme. -Fordi de kan miste deres naturlige tænder. -Fordi de kan risikere, at deres ellers velfungerende delprotese ikke længere kan bruges.
Bonusinfo: Hvis du stopper med at børste tænderne i dag, vil der ikke gå mere end ganske få måneder, før dine tænder går til grunde på grund af huller. Derfor er det at hjælpe et andet menneske med mundhygiejne, mindst lige så vigtig som andre opgaver: vask, påklædning, indtagelse af medicin og føde. Der er mange elementer, der bliver forstyrret, hvis en svækket person på grund af manglende evner får en dårlig mundhygiejne: tænderne rådner, og det gør, at andre ikke vil være tæt på vedkommende på grund af dårlig ånde. Knækkede tænder og tænder med smerter forhindrer fødeindtagelse og kan være årsag til vægttab. Det vil sige, at det er både kroppen, det sociale liv og den psykiske velfærd, der lider et knæk ved dårlig mundhygiejne.
Læs mere her
13.
Hvis du har brug for hjælp eller viden omkring mundpleje til din dig selv eller en, du hjælper, hvor kan du finde hjælpen?
Svar: Her har du sikkert ved hjælp af google fundet mange informationer, som du fremadrettet kan gøre brug af. Del din nyerhvervede viden med dine kollegaer og vis dem, hvor de kan finde den samme viden.
Kilde: Tandplejeinformation OPP
