Lige ved hånden
Tandplejeguiden er en Ipad App lige ved hånden, når plejepersonalet står over for en borger. Guiden animerer til selv at finde svaret på spørgsmål i forbindelse med tandpleje af ældre borgere – uden at læse lærebøger eller lave et opslag på nettet. Kan man ikke finde løsningen på borgerens tandplejesituation, sender man et foto sammen med spørgsmålet (uden borgerens CPR-nr.) til tandplejen, der så giver et svar direkte tilbage. Tandplejeguiden bruges på tablet / IPad og smartphone.
Et selvhjælps-værktøj
Tandplejeguiden, der er en Ipad App, er et selvhjælps-værktøj, der gør tandplejearbejdet nemmere og hurtigere og giver plejepersonalet større faglig tilfredshed – og borgeren en bedre og hurtigere tand- og mundpleje. Plejepersonalet rustes til at træffe faglige beslutninger om tandpleje på samme måde, som der dagligt træffes faglige beslutninger om fx sår- og hudpleje af borgeren. Personalet skal naturligvis ikke optræde som ’tandplejeeksperter’ eller stille tandplejefaglige diagnoser. Det ansvar ligger hos det tandplejefaglige personale. Med Tandplejeguiden kan plejepersonalet selv klare almindelige situationer, og mere præcist med fotos stille spørgsmål til tandplejen om de ualmindelige tand- og mundforhold og få et hurtigt svar: hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det.
Udbygger samarbejdet
Tandplejeguiden fremmer samarbejdet imellem plejepersonalet og det tandplejefaglige personale. Den sikrer en bedre tandpleje af borgeren i hverdagen og en hurtig afhjælpning af de problemer, som kun det tandplejefaglige personale kan tage sig af.
Klik her for at høre et indslag om Tandplejeguiden fra DR P4 Midt Vest, eller klik her for at læse mere om app’en.
Kontakt Tandplejeinformation på e.mail info@tandplejeinformation.dk hvis du vil vide mere om Tandplejeguiden.