Spørgsmål
Kan en rodbehandling redde en løs tand?
Svar
Kære spørger
Hvis først tanden er løs pga. af knoglesvind (dvs. parodontose) vil en rodbehandling ikke hjælpe. Hvis tanden derimod er en lille smugle løs som følge af betændelse, kan det godt tænkes at en behandling af tilstanden og efterfølgende rodbehandling (når betændelsen er væk) vil kunne gøre at tanden ”sætter sig igen”. Jeg kan dog ikke udtale mig ift. din konkrete situation, da det vil kræve en objektiv undersøgelse og et røntgenbillede førend man kan udtale sig om prognosen på din specifikke tand.
Med venlig hilsen
Maiken Gylche
På vegne af Tandplejer Johan Poulsen